postheadericon Beretninger fra Cambodia-tribunalet

Clean Clothes Campaign Danmark

Cambodia  Tribunal Kimhour 550Cambodianske Arbejdere vidner ved tribunalet i Phnom Phen om Leveløn og anstændige arbejdsforhold i tøjindustrien. 

Hieb Kimhour, en 27 årig kvindelig arbejder fra Grand Twins Internationalfabrikken, der laver tøj til Adidas og Reebook. Fabrikken beskæftiger ca 6000. 90% af dem er unge kvinder mellem 18-35, der kommer fra landsbyene.

Hun fortalte at hun konstant var nødt til at låne penge til ågerpriser for at opretholde livet for sig selv og familien.

Hun bor sammen med sin mand og søn i et lejet værelse nær fabrikken. De er nødt til at dele rummet med 2 andre arbejdere, for hendes mand som er bygningsarbejder tjener kun noget en gang imelllem. De har ogsaa hendes søster boende til at tage sig af drengen, når hun selv er på arbejde.

Hendes basisløn er 66$ om maaneden. Regeringen har pr. 1.1 2012 givet alle arbejdere en forhøjelse paa 5$ til sundhedsudgifter. Før var lønnen 61$. Hun tjener lidt mere med overarbejde: i alt ca. 80-90$, men alligevel ikke nok til at dække udgifterne, som er ca 180$ om måneden. Mandens indkomst hjælper lidt. Men de må låne hele tiden.

Værelset koster 30$ om måneden. Det er 2.5 gange 4.meter. Og der bor de 5 voksne og et barn. Der er ikke noget toilet, og de skal betale 5$ ekstra for vand og elektricitet. De deler nogle beskidte badeværelser sammen med masser af andre.

Det koster hende 15$ månedligt, at hendes søn tit er syg.

De bruger ca. 75$ om måneden til mad. Og det er vel at mærke de billigste grøntsager og ris og stort set ingen kød.

Til frokost køber hun færdiglavet mad, for der er ikke tid til selv at lave noget. Det bliver de billige supper, som næsten ingen næring indeholder.

Og så er hun også nødt til at sende penge til sin søster, som behøver medicin. Tøjbudgettet er paa 12$ om måneden til dem alle 3.

Hun er presset og bange, fordi hun ikke kan betale sin gæld, for at blive syg, for ikke at kunne betale skolegang for sønnen, for at miste arbejdet.

Hun ville ønske at fabrikken havde ordentlig ventilation at de kunne få masker til at beskytte sig mod støvet, at de kunne få hjælp til medicin til børnene og en løn, de ville kunne leve af uden at skulle låne.

Problemer med korttidskontrakter

Cambodia Tribunal Arbejdere 550Noun Chheng-Hour er en 33 årig mand som var medlem af fagforeningen kom fra fabrikken: M&V Garment Factory. De producerer til H&M, beskæftiger ca 4652 unge, især kvinder.Han fortalte om den udbredte brug af korttidskontrakter. Langt størsteparten af arbejderne skal underskrive en korttidskontrakt på 3 måneder - og den kan så forlænges og fornyes. Meget få bliver fastansatte.

Korttidskontrakterne betyder, at de ikke tør tale med fagforeningen og ikke tør kritisere noget som helst af angst for at miste arbejdet. Det er frygt som de har hele tiden. De tør ikke nægte overarbejde eller blive væk ved sygdom. Korttidskontrakterne betyder at de ikke får del i barselsorloven eller i den anncienitet, der ellers er lovet.

Anvendelsen af korttidskontrakter breder sig mere og mere.

Arbejderne kunne kun være til stede på tribunalets første dag, fordi det var søndag, deres ugentlige fridag.

 

Aktive Forbrugere arbejder for et bedre og mere bæredygtigt forbrug, herunder et etisk og socialt bæredygtigt forbrug. Aktive Forbrugere er derfor aktive i Clean Clothes Campaign Danmark, som arbejder for at forbedre vilkårene for tekstilarbejdere i udviklingslandene.