postheadericon Fokus på stråforkortningsmidler i fødevarer

Generelt er det et problem, at der er sprøjtegiftrester i mange fødevarer. Men stråforkortere er særlig problematiske både for miljøet og for forbrugernes sundhed. Den danske brødindustri har derfor i slutningen af 1990'erne valgt at reducere brugen af stråforkortere. Landbruget har indgået frivillige  aftaler om at stoppe brugen af stråforkortere og i 1997 introducerede FDB brød, der er garanteret fri for stråforkortere i deres butikker.

Stråforkortningsmidler bruges til at afkorte kornstrå, således at de ikke knækker med mindsket udbytte til følge. Chlormequat er et stråforkortningsmiddel, der optages gennem bladene og påvirker planternes hormonsystem. Stoffet er det mest brugte stråforkortningsmiddel, og det må i Danmark ikke anvendes  på korn senere end 3 mdr. før høst.Selv om der er gjort meget for at fjerne stråforkortningsmidler fra danske fødevarer, er der imidlertid meget importeret korn og gryn, som f.eks. havregrynene OTA Solgryn, som stadigt indeholder rester af stråforkortere. For at sætte fokus på dette problem fik Danmarks Aktive Forbrugere i juni 2001 - med støtte fra Plums Økologifond - foretaget en analyse af OTA Solgryn.

Der blev foretaget analyser af fem store pakker OTA Solgryn.Pakkerne blev analyseret for de to stråforkortningsmidler Chlormequat og Mepiquat. Analysen viste, at alle fem prøver indeholdt Chlormequat, og at tre af prøverne også indeholdt stråforkortningsmidlet Mepiquat. Alle fem fund af Chlormequat lå indenfor den fastsatte grænseværdig for Mepiquat, hvorfor disse fund blev analyseret af toksikologer, der vurderede dem som sundhedsmæssigt acceptable.

Imidlertid viser en undersøgelse fra Forskningscentret Foulum at stråforkortningsmidler i 'normale mængder' i foder til svin har en negativ indvirkning på dyrenes sundhedstilstand.I princippet betyder dette, at danske landmænd ikke vil fodre svin med OTA Solgryn, idet man er bekymret for dyrenes sundhedstilstand.

OTA Solgryn har i årevis været markedsført som "De sunde kerne ristede havregryn". Efter en anmeldelse fra DAF har Fødevareregion København  kendt markedsføringen for vildledende og har givet producenten af OTA Solgryn, Quaker, Oats Scandinavia, påbud om at ændre emballagen fra den 1. november 2001.Undersøgelsen fik megen omtale i de danske medier og satte i høj grad offentlig og politisk fokus på problemerne med stråforkortningsmidler i fødevarer. Samtidigt faldt salgeaf OTA Solgryn - ifølge en undersøgelse foretaget af forbrugerbladet er en undersøgelse foretaget af forbrugerbladet

"Tænk & Test" i august 2001 - markant efter offentliggørelsen af analyserne. Dansk Supermarked meldt om en nedgang i salget på 20% i forhold til samme tid sidste år, og hos ISO var faldet endnu større - nemlig 30% FDB anslår, at de havde et fald på 3 til 4%. Ifølge oktoberudgaven af avisen "Økologisk Jordbrug"var undersøgelsen medvirkende til at skubbe markedsandelen for økologiske havregryn op på over 25%.Forbrugerstyrelsen k i 1999 foretaget en pris- og kvalitetsanalyse af havregryn i Danmark baseret på størrelsen af grynene.OTA Solgryn kom ind på næstsidstepladsen i testen. I toppen af analysen kom de økologiske havregryn fra Kornkammeret. Økologiske havregryn koster omkring det halve af OTA Solgryn.