postheadericon Allergifremkaldende plejeprodukter på Apoteket

To af Apotekernes Cosmea-hudplejeprodukter indeholder adskillige af de parfumestoffer som er på EUs liste over 26 særligt allergifremkaldende parfumer. Dette samtidig med produkterne anprises som "Hudsikkert" og "Indeholder nøje udvalgte, velkendte ingredienser som er skånsomme for huden".

De to Cosmea produkter er "Fugtighedscreme" som indeholder 6 af parfumerne og "Ansigtscreme til mænd" som indeholder 8. Blandt parfumerne er Linalool, Hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde og Butylphenyl methylpropional.

- Som forbruger har man en forventning om, at de hudplejeprodukt som sælges på Apotekerne er uden særligt allergifremkaldende parfumer. At produkterne tilmed anprises som "Hudsikkert" og "skånsomme for huden" er simpelthen ubegribeligt, siger Klaus Melvin Jensen, kampagneleder i Danmarks Aktive Forbrugere.

Efter kritikken fra Danmarks Aktive Forbrugere har Apotekerforeningen kontaktet alle Apoteker med henblik på at få trukket produkterne tilbage fra hylderne.

- Vi er glade for at Apotekerforeningen nu tager forbrugernes sundhed alvorligt, siger Klaus Melvin Jensen.

Opdateret: 23.02.2006

Læs også:
Dansk Supermarked træker salve efter anmeldelse