postheadericon Fabriksarbejdere nægtet basale rettigheder

Clean Clothes Campaign Danmark

De internationale luksus brands Tommy Hilfiger og Polo Ralph Lauren nægter basale rettigheder til de fabriksarbejdere på PT Mulia Knitting Factory (MKF) i Indonesien, hvor de får produceret deres tøj.

Tommy Hilfiger har en række butikker i Danmark og Polo Ralph Lauren sælges bl.a. i Kaufmann og Axel.

Ifølge Clean Clothes Campaign (CCC) er arbejderne, siden begyndelsen af 2008, blevet nægtet retten til at oprette deres egen uafhængige fagforening. MFK nægter at anderkende fagforeningen SBGTS-GSBI, som er oprettet af den nationale fagforening GSBI. Og I 2008 fyrede MKF alle de fagforeningledere og medlemmer i SBGTS-GSBI som ikke ville droppe kampen for deres rettigheder.

Generelt dårlige arbejdforhold på fabrikken betyder, at det er særdeles væsentligt at arbejderne har en reel uafhængig fagforening, som kan tale deres sag.

Polo Ralph Lauren har ignoreret problemerne på MKF i mere end to år og har helt nægtet at udtale sig om problemet. Tommy Hilfiger har indikeret, at de vil gøre noget, men har foreløbigt trukket sagen uden gøre noget konkret.

- "Indonesisk lovgivning, internationale arbejdstagerrettigheder og tøjmærkernes egne "Code of conduct" er meget klare. MKF skal respekterer arbejdernes ret til at være medlem af en fagforening. Både Polo Ralph Lauren og Tommy Hilfiger markedsfører sig som etiske ansvarlige virksomheder, men reelt er de ligeglade med arbejderens ve og vel", siger Emelia Yanti fra den Indonesiske fagforening GSBI.

På trods af syv breve fra CCC og gentagne telefonopkald, har Polo Ralph Lauren nægtet at diskutere problemerne. Og på trods af mere end to års kontakt med Tommy Hilfiger, er der ikke sket noget konkret.

Tommy Hilfigers hjemmeside - Klik her

CCC er en del af en global koalition af fagforeninger og NGOere, som arbejder sammen for at forbedre vilkårene for tekstilarbejdere i udviklingslandene og for at styrke arbejderne og deres fagforeninger. Sammenlagindgår der over 300 organisationer fra hele verden i netværket. CCC findes i 14 forskellige Europæiske lande, herunder Danmark.