postheadericon Sukker

sukkerDen mest almindelig form for sukker i Danmark er roesukker. Roesukker fremstilles af sukkerroer, der hovedsagelig dyrkes på Lolland og Fyn. 

I Danmark står Nordic Sugar (tidl. Danisco) for hele roesukkerproduktionen. Nordic Sugar producere både økologisk og konventionelt roesukker.

I økologiske produkter bruges dog oftest rørsukker. Der dyrkes ikke sukkerrør i Danmark, derfor importeres den økologiske rørsukker fx fra sydamerikanske lande. Klik for at læse mere om transport af økologi.

Forskellen på dyrkningen af økologisk og konventionelt sukker er at der ikke må bruges pesticider og kunstgødning i den økologiske produktion.

 

Om produktion af roesukker

Det almindelige hvide sukker vi kender her i Danmark fremstilles ved en forædling af sukkerroer. Når sukkerroerne dyrkes benytter landmanden sig, ligesom økologiske bønder af sædeskifte for ikke at udpine jorden. For at beskytte og renholde sukkerroerne anvendes både kemisk og mekanisk renholdning. Herudover gødes der, og skadedyr og plantesygdomme bekæmpes med pesticider. 

Klik for at læse mere om sprøjtemidler og kunstgødning

Den eneste forskel på økologisk og konventionelt fremstillet roesukker, er dyrkningen af roerne. Til økologisk dyrkning af roere anvendes hverken sprøjtemidler eller kunstgødning og ukrudtfjernes mekanisk eller manuelt. Når roerne er høstet, fremstilles sukkeret på sukkerfabrikken.

Udvindingen af sukkeret foregår på følgende måde:

  • Sukkersaften udvindes. Det sker ved at snitte roerne og trække sukkeret ud med varmt vand. Vandet med sukkeret i kaldes sukkersaft.
  • Saften renses. Sukkersaften er en ret uren og uklar væske. Den renses ved hjælp af læsket kalk. Kalken tilføres sukkersaften. Kalken har to formål, den sikrer at sukkersaften ikke gærer og bevirker at urenheder udfældes. Herefter varmes saften op til 85  grader C og gennemblæses med kulsyreholdig kalkovnsgas. Kulsyre og kalk reagere og kridt udfældes. Sammen med kridtet udfældes også urenheder.
  • Saften inddampes. Saften inddampes i flere trin og bliver til tyksaft.
  • Sukkeret krystalliseres Dette sker i kogeapparater. Herefter centrifugeres det. Sukkeret filtreres fra og sirup slynges fra. Ved hjælp af tilførsel af vand under centrifugeringen fjernes det sidste sirup og sukkeret bliver hvidt.
  • Sukkeret tørres ved hjælp af varm luft.


Om produktion af rørsukker

Rørsukker er fremstillet af sukkerrør. Sukkerrørene dyrkes som regel i tropiske lande som fx Brasilien. Når man i Danmark bruger rørsukker er det fordi rørsukker ret simpelt kan dyrkes økologisk og derfor kan anvendes i økologiske fødevarer. 

Selvom det økologiske rørsukker man køber i Danmark oftest er importeret fra Sydamerika, skal sukkeret være dyrket efter EU's regler for sukkerproduktion, ellers må det ikke bære det europæiske økologimærke. Det betyder, at der i sukkerrørsmarkerne ikke må bruges pesticider til at bekæmpe skadedyr og sygdomme eller kunstgødning for at øge væksten og udbyttet af sukkerrør.

Derudover har rørsukker en anden smag end det traditionelle roesukker. Rørsukker smager mere karamelliseret end roesukker. Når sukkerrørene er høstet fremstilles sukkeret på følgende måde:

  • Sukkerrørene snittes
  • Sukkersaften udvindes. Sukkeret ekstraheres med vand. Vandet kaldes sukkersaft.
  • Sukkersaften renses. Det sker ved hjælp af kalk og varme.
  • Sukkersaften inddampes. Ved hjælp af vakuuminddampning krystalliseres sukkeret.
  • Centrifugeres til råsukker, der efterfølgende tørres.
  • Råsukkeret raffineres til krystaller og tørres.


Kilder

Nordic sugars hjemmeside: http://www.nordicsugar.com/
”Introduktion til Vore levnedsmidler, bind 4” af Poul Erner Andersen. S.100-102
”Sådan laver man sukker”, H. Brüniche-Olsen, 1984

 

Flere aktikler om konkret økologi

Lakrids
Bacon
Mandariner
Hindbærbrus
Kyllingepølser
Sukker
Frossen Pizza
Leverpostej

 
Forbrugerkemi.dk

 

konkret_oekologi_banner120