Azo-kampagne
|
Der findes 10 forskellige azo-farvestoffer som er tilladt i levnedsmidler i EU og Danmark. De findes i adskillige forskellige fødevarer men hovedsageligt i slik, sodavand og saftevand. Azo-farvestoffer er ikke tilladt i økologiske produkter. Alle azo-farvestoffer har vist sig at kunne give allergi-lignende symptomer såsom høfeber, nældefeber og astma. En engelsk undersøgelse fra 2007 viser at azo-farvestoffer kan kan forårsage hyperaktivitet hos børn. Aktive Forbrugere har i siden 1999 arbejdet for at få stoppet brugen af azo-farvestoffer i fødevarer. I samarbejde med Forbrugerrådet har Aktive Forbrugere udarbejdet en liste over produkter som indeholder azo-farvestoffer. Klik her for at se listen. Nedenstående er alle nyheder og aktiviteter fra Aktive Forbrugeres kampagne mod Azo-farvestoffer.
|
|



Butikskæden Tiger vil ikke sælge produkter som indeholder de sundhedsskadelige azofarvestoffer. Det meddeler Tiger i en mail til Aktive Forbrugere. Sammen med deres øvrige varer sælger Tiger forskelligt slik og mad i deres butikker.
EU's Fødevareagentur (EFSA) har besluttet at anbefale at grænseværdierne sænkes for 2 azofarvestoffer og et tredje farvestof. Stofferne bruges hovedsageligt i slik og har sammen med et almindeligt brugt konserveringsmiddel vist sig at fremkalde adfærdsændringer hos børn i doser som børn ofte indtager.