postheadericon Gult er ikke altid cool!

Fødevaregrossisten System Frugt A/S dropper nu det sundhedsmæssig betænkelig farvestof Quinolingult (E104) i deres produkter. Beslutningen kommer efter en konstruktiv dialog med Aktive Forbrugere.

 

Konkret bruges E104 i System Frugts Wasabiærter. Farvestoffet er nu er blevet tilføjet en liste over stoffer – bl.a. azofarvestoffer – som System Frugt ikke vil have i deres produkter. De fleste vil kende System Frugts produkter fra supermarkedernes snack afdelinger.

Flemming Søndergaard Davidsen fra System Frugt skriver til Aktive Forbrugere. - Dette er dog ikke er en beslutning som slår igennem i butikkerne i morgen, men udfasningen af E104 vil være fuldt gennemført ultimo 2009. Allerede sidst i foråret 2009, vil forbrugerne kunne finde Wasabiærter uden E104 i ingredienslisten i butikkerne.

E104 er et problematisk farvestof, der kan give allergilignende symptomer hos særlige følsomme (1). En engelsk undersøgelse fra 2007 viste at E104, ligesom azofarvestoffer, kan medføre hyperaktivtet hos børn (2).

Europaparlamentet har i 2008 på grund af denne undersøgelse, besluttet at fødevarer som indeholder E104 og azofarvestoffer fra februar 2010 skal mærkes: "Kan have uønskede virkninger på børns aktivitetsniveau og opmærksomhed”. Kampagneleder Klaus Melvin Jensen fra Aktive Forbrugere glæder sig over System Frugts holdninger til E104 og azofarvestoffer. - De sætter forbrugernes først, og vi håber dette vil inspirere andre fødevaregrossister til at gøre det samme. System Frugt A/S hjemmeside: www.systemfrugt.dk