postheadericon Aktioner mod landsholdets EM-sponsor adidas

adidas aktion 11062012 550Aktioner og events i Europa, USA og Indonesien sætter i fokus på den tyske sportstøjvirksomhed adidas som afviser at betale udestående løn til fattige arbejdere i Indonesien. Adidas er blandt hovedsponsorerne for EM i fodbold i Ukraine og Polen og leverer tøj til det danske landshold.

Aktivister fra Clean Clothes Campaign Danmark, Aktive Forbrugere og Bedre Arbejdsvilkår i Udviklingslandene var den 11. juni 2012 i aktion foran adidas Original Store i København.

I årevis fik adidas produceret sportstøj på den indonesiske fabrik PT Kitzone. Fabrikken producerede også for andre virksomheder bl.a. Nike. Arbejderne på fabrikken fik omkring 3 kroner i timen i løn. Fabrikken lukkede brat i april 2011, kort tid efter at ejeren af fabrikken var flygtet. 2800 arbejdere stod uden arbejde og fik ikke udbetalt den manglende løn, som de havde krav på. Det beløber sig til omkring 18 millioner kroner. Nike og andre virksomheder har betalt 9 millioner, men Adidas har blankt afvist at betale noget som helst.

- "Som et direkte resultat af addias tvivlsomme forretningsmetoder, har mange af de Indonesiske arbejdere mistet deres hjem, er blevet dybt forgældede, og har svært ved at betale for skolegang og mad til deres børn. Adidas må straks gøre som bl.a. Nike og udbetale den manglende løn", siger Klaus Melvin Jensen, Kampagneleder Aktive Forbrugere.

Aktivister fra Clean Clothes Campaign Spanien, People and Planet i England og United Students Against Sweatshops i USA sætter med en række aktioner fokus på adidas. PT Kitzone arbejderne demonsterer selv foran den tyske ambassade i Jakarta, Indonesien.

Adidas er blandt hovedsponsorene for EM i fodbold og de danske landshold. Prisen for EM sponsoratet er hemmeligt, men til sammenligning har addidas betalt 900 millioner kr for at sponsorere OL i London. Ved udgangen af 2011 kunne sportstøjsfirmaet konstatere et overskud på over 5 milliarder kr., en stigning på 18%.

- "Adidas betaler mange hundrede millioner om året i sportssponsorarter, men vil ikke betale løn til de fattige indonsiske arbejdere som i årevis har syet tøj for dem. Adidas opførsel kaster en mørk skygge over EM og det danske landshold", siger Klaus Melvin Jensen

Støt de Indonesiske arbejdere! Klik her for at sende en protest mail til Adidas via Clean Clothes Campaigns internationale hjemmeside. Her kan du også læse mere om sagen.

Klik her for at læse om aktion mod adidas i London den 8. juni 2012.

Klik her for at læse rapport om PT Kitzone-sagen fra WORKER RIGHTS CONSORTIUM, USA (Januar 2012)

 

Aktive Forbrugere arbejder for et bedre og mere bæredygtigt forbrug, herunder et etisk og socialt bæredygtigt forbrug. Aktive Forbrugere er derfor aktive i Clean Clothes Campaign Danmark, som arbejder for at forbedre vilkårene for tekstilarbejdere i udviklingslandene.