postheadericon Bivoks, E901

Bivoks bruges på en del slik som overfladebehandlingsmiddel. 

Overfladebehandlingsmidlet gør, at slikket får en spiselig emballage, der giver en blank overflade og forhindrer de enkelte stykker slik i at klistre sammen.

I gamle dage troede man, at voksen blev samlet fra blomster og træer, men den har vist sig at dannes i nogle vokskirtler, der sidder på undersiden af biernes bagkrop. De voksdannende celler er bedst udviklede hos 12-18 dage gamle bier og der skal 150.000 bier til at give et kilo voks. Voksen er lige når den dannes hvid, men efterhånden sker en gulfarvning fra pollens fedtopløselige farvestoffer. 

Udvindelsen af bivoks sker fra bikager efter honningen er slynget.

Der er ikke fastsat nogen mængdemæssig begrænsning for brugen af bivoks, da det har været brugt som fødevareingrediens langt tilbage i tiden. EU vil dog gerne have stoffet undersøgt nærmere, samt undersøgelser af hvor meget bivoks der bruges i fødevareproduktionen.

De senere år har mange lande fået problemer med pesticider i bivoksen. Man har brugt pesticider til at bekæmpe sygdomme hos bierne og da de fleste lægemidler og pesticider er vandopløselige, ophobes det i voksen. Desuden kunne man forestille sig at bierne i deres indsamling af pollen får hentet sprøjtemidler med hjem til boet.


Kilder

Asger Jørgensen, Dansk Biavlerforening

Bivoks, Særnummer af Tidsskrift for Biavl, November 1998