postheadericon Fælles front mod GMO i såsæd

Gensplejsede (GMO) afgrøder risikerer at komme ind på GMO-frie marker ad bagdøren, nemlig som et utilsigtet indhold i såsæd. Det er baggrunden for, at nimiljø- og forbrugerorganisationer, deriblandt Økologisk Landsforening, er gået sammen om at kræve en markant stramning af et forslag til direktiv omsåsæd, som EU Kommissionen har fremsat. Direktivet vil tillade, at helt op til mellem 0,3 og 0,7 procent af såsæden er gensplejsede frø eller kerner, selv om såsæden sælges som GMO-fri. Det er alt formeget, mener de ni organisationer.

I et brev til fødevareminister Mariann Fischer Boel argumenterer de for, at der slet ikke må være et sporbart indhold af GMO i såsæd, der sælges som GMO-fri. Det vil sige, at grænsen skal ned på mellem 0,0 og 0,1 procent.'Undertegnede organisationer kan ikke udlægge Kommissionens forslag anderledes end, at man bevidst søger at fratage planteavlere, producenter og forbrugere deres frie (fra)valg over for GMO-fødevarer', hedder det i brevet.Det er underskrevet af Forbrugerrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, NOAH, Danmarks Aktive Forbrugere, Biodynamisk Forbrugersammenslutning, Grønne Familier, Landsforeningen Praktisk Økologi og Økologisk Landsforening.

(klik her) for at læse brevet til Mariann Fischer Boel (PDF)