postheadericon Oplysning om sprøjtegift rester i frugt og grønt

Landbruget bruger et bredt udvalg af giftstoffer. Under ét kaldes disse stoffer for pesticider. De benyttes f.eks. til at bekæmpe ukrudt, skadedyr og svampeangreb.Sprøjtegifte kan være et sundhedsmæssigt problem, da nogle af dem sætter sig i frugter, grøntsager og korn. Sprøjtegifte er også et problem for miljøet, da de bl.a. kan mindske den biologiske mangfoldighed og forurene grundvandet.

Efter Danmarks Aktive Forbrugeres (DAF) opfattelse er det grundlæggende landbrugets ansvar at producere fødevareruden sprøjtegiftrester, men forbrugerne kan også spille en positiv rolle ved bevidst at fravælge de fødevarer som indeholder sprøjtegiftrester og fx købe økologisk i stedet for. For at informerer de danske forbrugere har DAF derfor fra 1996 til 2001 kørt en konstant informationskampagne om sprøjtegiftrester, ved løbende at udgive en række foldere om emnet. Foldere, som med udgangspunkt i Fødevaredirektoratets årlige kontrolrapporter om "Giftrester i danske levnedsmidler", konkret har vist hvilken frugt og grønt som indeholdt est sprøjtegifte, og har indeholdt gode råd om hvordan forbrugerne kan undgå frugt og grønt med sprøjtegiftrester.

I 1996 og 1997 udgav DAF for eksempel to folodere rette direkte mod klementiner og kiwifrugter som på det tidspunkt var de frugter som indeholdt flest giftrester. Folderen blev distribueret direkte til forbrugeren i butikkerne af DAFs aktive medlemmer og lokale netværk.

DAF har også udgivet mere generelle foldere som er blevet distribueret via folkebibliotekerne. Desuden har DAF i 2001 oprettet en særlig informationshjemmeside om giftrester i fødevarer. Hjemmesiden er en systematisk guide til et væld af relevante foldere, rapporter og hjemmesider omhandlende sprøjtegifte og fødevarer.

DAFs oplysningskampagne er gennem distribution af flere hundrede tusind foldere og via Internettet nået ud til rigtig mange forbrugere.