postheadericon Danone overtræder fødevareloven - igen

Den internationale mejeri mastodont Danone har igen overtrådt fødevareloven, denne gang med sin vildledende markedsføring af produktserien Danonino. Efter en anmeldelse fra Danmarks Aktive Forbrugere, har de danske fødevaremyndigheder nu udstedt et forbud mod Danones markedsføring.

Danone markedsfører Danonino-produkter med jordbær, banan og abrikos som værende "Uden almindeligt sukker - kun med naturligt sukker fra frugt". Dette på trods af at produkterne er tilsat store mængder druesukker.

- "Det er usselt af Danone at de lokker forbrugerne til at købe deres usunde produkter med ulovlig markedsføring. Især når disse produkterne er lavet til børn. Vi er selvsagt glade for at ulovlighederne nu stoppes, men vi kunne godt have ønsket at Danone havde fået et ordentlig bøde", siger Jeppe Juul kampagneleder i Danmarks Aktive Forbrugere. Det er ikke første gang Danone overtræder fødevareloven. I februar 2005 fik Danone en bøde på 10.000 kr. for at for at vildlede omkring produktet Actimel. Danone påstod at Actimel ikke indeholder tilsætningsstoffer, på trods af at det faktisk gør det det. Bøden kom efter en anmeldelse fra Danmarks Aktive Forbrugere.

- "Det er forstemmende at en så stor virksomhed som Danone ikke kan finde ud af at overholde fødevarelovgivningen", siger Jeppe Juul.

Danones Actimel hjemmeside - www.actimel.dk