postheadericon 'De 5 Gaarde' dropper vand i kyllingekød

'De 5 Gaarde' - et markedsføringssamarbejde mellem 5 herregårde i Sønderjylland bl.a. Schackenborg og Frijsenborg* - stopper med at tilsætte vand til deres kyllige produkter og dropper samtidigt betegnelsen "Naturelmariande". Det meddeler 'De 5 Gaarde' i et brev til Danmarks Aktive Forbrugere.

Flere og flere kyllingeproducenter er begyndt at pumpe deres produkter op med vand og sælge det under betegnelsen "Naturelmarinade". De fleste produkter som fx 'Danpo Neutralmarineret filet' indeholder omkring 10% vand. Enkelte produkter indeholder dog op imod 20% vand.

- "Det er groft vildledende at sælge kyllingekød som "Neutralmarineret" når det reelt intet har med marinerede at gøre men udelukkende skal dække over at kødet er pumpet op med vand", siger kampagneleder Klaus Melvin Jensen fra Danmarks Aktive Forbrugere.

Danmarks Aktive Forbrugere har i de seneste måneder søgt at sætte fokus på "Naturen Marinaden" og har i den forbindelse henvendt sig til 'De 5 Gaarde'. Desuden har Danmarks Aktive Forbrugere anmeldt en række produkter til fødevaremyndighederne for vildledning. Disse sager er d.d. ikke endeligt afgjort.

- "Vi er meget glade for at 'De 5 Gaarde' dropper vandet i deres kyllingeprodukter. Vi håber at dette positive tiltag kan fungere som et godt eksempel og være med til at bremse en kedelig tendens indenfor fødevareindustrien", siger Klaus Melvin Jensen.

Hvad er marinade? Klik her og læs mere (PDF-Format).

(*) 'De 5 Gaarde' er et markedsføringssamarbejde mellem de 5 herregårde Schackenborg, Frijsenborg, Wedellsborg, Constantinsborg og Gyllingnæs. De producerer bl.a. Kartofler, Brød og kyllingekød. Produkterne sælge hovedsageligt i Coop butikker. Hjemmeside www.de5gaarde.dk