postheadericon Pizza topping-produkter anmeldt for svindel

Danmarks Aktive Forbrugere (DAF) anmelder nu 8 såkaldte topping-produkter for svindel da de bliver markedsført som om de er ost, selvom der primært ertale om revet vegetabilsk fedt uden smag. Produkterne er bl.a. tilsat gul farve for at det revede vegetabilske fedt skal ligne ost.

- "Der er tale om skod produkter der udelukkende er kommet ind på markedet fordi de har ladet som om det var ost. Nu er det på tide at smide det revede vegetabilske fedt ud af butikkerne igen", siger kampagneleder i DAF Jeppe Juul.

DAF har undersøgt hylderne i Netto, Fakta, Rema 1000, SuperSpar, Kvickly, Irma og Føtex. Seks ud af de otte produkter blev fundet i Føtex og er produceret af firmaet DK International AS.

- "Det kan selvfølgelig være en tilfældighed, men det er da påfaldende at Føtex tilsyneladende er storsælger af disse fup produkter. Og alle de produkter vi har fundet hos dem bliver produceret af et firma der blandt andet lever af at sælge toiletpapir og sorte affaldssække", siger Jeppe Juul og opfordrer samtidig butikskæderne til at fjerne fup-osten fra deres sortiment. De nu anmeldte 8 produkter er overordnet blevet anmeldt for at blive markedsført som om det er ost, men er samtidig også blevet anmeldt for en lang række andre lovovertrædelser.