postheadericon Vildledende markedsføring af fødevarer

Vildledende markedsføring af fødevarer har i mange år været et stort problem i de danske butikker. Levnedsmiddelkontrollerneforsøgte i 1997-98 uden stor succes at gribe ind og begrænse vildledningen. Danmarks Aktive Forbrugere (DAF) kørte derfor i 1998-99 en kampagne mod vildledende markedsføring af fødevarer. I løbet af kampagnen blev over 400 forskellige fødevarer med vildledende emballage fundet og anmeldt til de lokale levnedsmiddelkontrolle

I langt de fleste sager gav levnedsmiddelkontrollerne DAF ret og påbød fødevareproducenterne at stoppe den ulovlige markedsføring

 

Hvad er vildledende markedsføring af fødevarer?

Fødevarelovens § 19 er den gældende lov for vildledende markedsføring af fødevarer. I praksis betyder § 19, at følgende fx. anprisninger er ulovlige:

- "Luksus", medmindre det fremgår af varen hvorfor den er bedre end tilsvarende produkter.

- "Hjemmelavet" og "Hjemmebagt" hvis varen ikke er fremstillet i den butik, hvor den sælges.

- "Ægte"," Ren" og "Rigtig", hvis det ikke er sandt. "Ægte marcipan" er eksempelvis ikke lavet på abrikoskerner men på mandler.

- "Gammeldags" hvis det ikke kan dokumenteres, at der er anvendt en gammel opskrift eller fremstillingsmåde.

- "Frisk", "Friskbagt", "Friskpresset" ol. på en vare, der har en holdbarhed på flere uger eller måneder, idet der så på ingen måde er ikke tale om et frisk         produkt.

- Varebetegnelser der ikke er i overensstemmelse med indholdet. F.eks. kaviar lavet af torskerogn og ikke af rogn fra Stør eller Stenbider.

- Emballager og betegnelser der ikke er i overensstemmelse med indholdet - f.eks. billeder af friske jordbær, hvis varen kun indeholder aroma. Der er dog desværre undtagelser på dette område - bl.a. hindbærvand.

Eksempler på vildledende varer.

Som eksempel på vildledende varer har man bl.a. kunne nde Karen Volfs klassiske brunkager, hvor man har erstattet mandler med jordnødder - et billigere alternativ. Hvis man kigger ingredienslisten efter, indeholdt produktet ligeledes konserveringsmidler, stabilisatorer og aroma - ikke ligefrem klassiske ingredienser! Der sælges luksus fløde klejner, der indeholder mere citronsyre (E 330) end øde, gåselever pølse hvor hovedingrediensen er svinespæk fulgt af svinelever, ægte vanilje is - uden vanilie, "friskpresset" juice med ét års holdbarhed og luksus æblemost fremstillet af koncentrat. Der er alt for mange varer som disse i butikkerne. Alt for mange producenter fremstiller fødevarer af tvivlsom kvalitet, som de sælger ved hjælp af vildledende markedsføring.

Bedre fødevarekvalitet.

Udover at forhindre at forbrugerne bliver snydt til at købe varer, som ikke holder hvad markedsføringen lover, hvorfor er det så vigtigt at stoppe den vildledende markedsføring?

Det er simpelt. Hver gang en forbruger køber et discountprodukt i den tro, at der er tale om et kvalitetsprodukt, er der et godt produkt, der ikke bliver solgt.Muligheden for at benytte sig af vildledende markedsføring har efter DAF's opfattelse en del af ansvaret for, at der sælges så mange fødevarer af tvivlsom kvalitet i de danske butikker. Producenter af kvalitetsvarer udsættes for en skadelig og unfair konkurrence fra producenter af underlødigog billigt producerede varer, som ofte markedsfører deres varer som luksus, gammeldags, frisk, klassisk m.m. Produktbetegnelser der ofte ikke kan retfærdiggøres ved hjælp af varernes indhold og fremstilling.

DAF anmelder de produkter, der markedsføres på en vildledende måde. Dårlige producenter tvinges til at sælges deres varer, som det de i virkeligheden er eller alternativt at ændre det pågældende produkt, så det lever op til indpakningens otte anprisninger. Dette bidrager til at give kvalitetsvarer bedre vilkår og dermed på sigt støtte en udvikling hen imod en bedre fødevarekvalitet.

Den offentlige kontrol.

Siden starten af 1970'erne har der eksisteret en klar lovgivning omkring vildledende markedsføring af fødevarer. Det er levnedsmiddelkontrollernes opgave at føre tilsyn på området, men alligevel har levnedsmiddelkontrollerne i praksis indtil 1997, undladt at gribe konsekvent ind over for vildledende markedsføring. Konsekvensen af denne praksis er, at de danske butikker bogstaveligt talt bugner af ulovlig emballage og markedsføring. Fra 1. september 1997 til 1. december 1998 førte Veterinær og Fødevaredirektoratet sammen med de lokale levnedsmiddelkontroller en 16 måneders kontrolkampagne mod vildledende markedsføring. Der blev som følge af kampagnen givet mere end 200 påbud og forbud, og det skønnes, at der er sket ændringer i mærkning og markedsføring for langt over 1000 produkter. På denne baggrund vurderede myndighederne, at kampagnen var en succes.

DAFs kampagne mod vildledning.

I december 1998 gennemgik aktivister fra DAF nogle supermarkeder for produkter med vildledende emballage. På ganske kort tid blev mere end 400 forskellige vildledende varer fundet og anmeldt. Sagerne blev behandlet i løbet af 1999, og DAF k medhold i langt de fleste sager. At DAF med en kortvarig "stikprøvekontrol" i nogle enkelte supermarkeder kunne nde mere end 400 vildledende varer viser - efter DAFs opfattelse - at myndighedernes kampagne var meget langt fra at få ryddet ordentligt op i de store mængder af vildledende varer.

Konkret førte DAFs kampagne til at ere hundrede tilfældeaf ulovlig markedsføring blev stoppet. I løbet af kampagnen kom DAF i kontakt med samtlige danske levnedsmiddelkontroller og over hundrede forskellige virksomheder. Dette var - sammen med presseomtalen af kampagnen - med til at sætte fokus på problemet med vildledende markedsføring af fødevarer blandt både myndigheder, virksomheder og forbrugere.

I 2001 besluttede Fødevareminister Ritt Bjerregaard at iværksætte en ny offentlig vildledningskampagne i erkendelse af, at der stadigt er store problemer med vildledende og ulovlig markedsføring af fødevarer. Samtidig blev der foretaget en række ændringer i Fødevareloven, der bl.a. har betydet at forbrugerorganisationer som Danmarks Aktive Forbrugere til forskel fra tidligere kan anke afgørelser truffet på fødevareområdet lige fod med virksomheder. Ligeledes faldt der i 2001 for første gang administrative bøder til virksomheder, der overtræder reglerne omkring vildledning.

Samlet er der dannet en god baggrund for, at vildledning i de danske butikker kan blive et mindre problem i fremtiden.