aktivister

Uretmæssigt fyrede fagforeningsaktivister fra Peru skal genansættes

februar 28, 2020 By AktiveForbrugere.dk

Mere end to år efter af Det agroindustrielle selskab TALSA i Peru uretmæssigt fyrede en gruppe fagforeningsaktivister fra Peru, så har arbejdsretten afgjort at de skal genansættes. Aktivisterne er gennem forløbet blevet støttet af Make Fruit Fair kampagnen og EUROBAN netværket. Afgørelsen er en stor sejr for arbejderne.

TALSA afskedigede den 8. februar 2016 bestyrelsesmedlemmerne i fagforening Sindicato De Trabajadores Empresa Talsa (SITETSA) som organiserer arbejderne hos TALSA. Afskedigelserne kom efter at fagforeningen havde anmodet om genforhandling af den kollektive overenskomst, presset på for efterforskning af en dødsulykke på arbejdspladsen, klaget over usikre sanitetsfaciliteter og hygiejnisk emballering af måltider til arbejderne samt anmodning om oplysninger om virksomhedens økonomi.

Arbejdsretten Segunda Región, Trujilloi Peru har nu afgjort at afskedigelserne var uretmæssige og at TALSA har overtrådt krænket retten til frie fagforeninger. Dermed skal aktivisterne Santos Celestina Carranza, Francisco Mamerto Sánchez Luján, Francisca Esperanza Amaranto Alvarado og Nelson Jhoel Sifuentes Sánchez genansættes, ligesom TALSA skal betale sagens omkostninger.

TALSA er beliggende i det nordlige Peru og har bl.a. specialiseret sig i blåbær og aspargesproduktion. TALSA som hovedsagelig eksporterer sine produkter til Europa, ejes af den tidligere landbrugsminister i Peru, Rafael Quevedo Flores, og har en lang historie med undertrykkelse af fagforeninger.

Fagforeningen SITETSA er gennem forløbet blevet støtte af Make Fruit Fair kampagnen og EUROBAN netværket. Bl.a. er mere end 20,000 kampagne emails og 5000 online underskrifter blevet sendt til TALSA. Aktive Forbrugere er partnerorganisation i Make Fruit Fair og medlem af EUROBAN netværket som som arbejder for en socialt retfærdig, økonomisk levedygtig og miljøvenlig tropisk banan og frugtindustri.

Læs mere om sagen her:

Abuses including dismissals in agro-export company TALSA (Engelsk)

Erfolg: TALSA in Peru muss Gewerkschafter*innen wieder einstellen (Tysk)