Fakta om parabener
maj 6, 2020Hvad er parabener?
Parabener er en gruppe af konserveringsmidler, som bl.a. findes i en lang række fødevarer, medicinske præparater og kosmetiske produkter. De er estere (kemiske forbindelser) af p-hydroxybenzosyre og alkoholer, og syren og størstedelen af dens estere findes naturlig som pigment i en del planter. I den syntetiske fremstilling af estrene bruges benzosyre og karbolsyre med alkoholer, og typen af alkohol brugt under fremstillingen har givet de forskellige parabener deres navn (1,2). Parabener hører til blandt de hyppigst anvendte konserveringsmidler. Fx har en tidligere stikprøve af en gruppe kosmetiske produkter til påførsel vist, at 99% af produkterne indeholdt en eller flere parabener (3). Parabener dræber eller hæmmer tilvæksten af et bredt spektrum af bakterier, gær- og mugsvampe. Som regel tilsættes produkterne en blanding af flere forskellige typer parabener, for at konservere så effektivt som muligt (1,2).
Liste over parabener:
- Methylparaben
- Ethylparaben
- Propylparaben
- Isopropylparaben
- Sodium methylparaben
- Butylparaben
- Isobutylparaben
Hvad er problemet med parabener?
Flere af parabenerne har vist sig at være hormonforstyrrende. Hormonforstyrrende stoffer kan påvirke mennesker og miljø ved at de efterligner, øger eller hæmmer effekten af hormoner.
I miljøet er hormonforstyrrende stoffers skadevirkninger på dyr veldokumenterede, og ligeledes har et stigende antal undersøgelser de senere år påpeget sammenhænge mellem kendte, hormonforstyrrende stoffer og bl.a. reduceret sædkvalitet, testikelkræft og ændret kønsudvikling hos mennesker (5).
En række undersøgelser har dokumenteret parabenernes østrogene og androgene effekt (3,6). Hvor kraftig effekten er diskuteres, men bl.a. viser en japansk undersøgelse af butylparaben at skade hanmusens reproduktionssystem ved langt lavere doser end tidligere antaget (7). Man ved også, at parabener kan fremme væksten af kræftceller. Senest har en engelsk undersøgelse fundet parabener i brystkræftknuder. Dermed ser der ud til, at parabener er i stand til at blive optaget gennem kroppen og nå knuderne. Hermed øges bekymringen for, at parabenholdige produkter, som fx deodoranter, også spiller en rolle i udviklingen af kræft (8).
Ligeledes er der mistanke om, at flere af parabenerne virker som allergener, hvormed brugen af parabenholdige produkter kan medvirke til allergiske reaktioner.
Derudover har parabenerne også miljømæssige implikationer. Informationscentret for Miljø og Sundhed har klassificeret butylparaben og isotylparaben som havende “høj miljøfarlighed” og desuden som bioakkumulérbare, således at parabener kan ophobes og koncentreres i dyr op gennem fødekæden (4). De anbefaler på denne baggrund, at man som forbruger helt fravælger produkter med butylparaben.
Parabener og babyer
Babyer er generelt mere udsatte for miljøpåvirkninger end voksne og har lettere ved at optage visse stoffer i kroppen. Det skyldes bl.a. deres adfærd og høje aktivitetsniveau, samt at de i forhold til kropsvægten spiser og drikker mere end voksne. Særligt er babyer og fostres nervesystem, immunforsvar og forplantningssystem mere følsomt. Således udgør babyer en særlig risikogruppe, hvilket der sjældent tages hensyn til i forbindelse med lovgivning og grænseværdier, idet forskning i kemikalie- og miljøpåvirkninger oftest baseres på undersøgelser af voksne (5,9).
Kilder:
