Fakta om sukker og EUs sukkerpolitik

Dyrt for forbrugerne og skadelig for U-landene

Den Europæiske Unions sukkerpolitik blev etableret i 1967 og har stort set fungeret på samme måde frem til i dag. Ideen bag politikken er, at sukkerproducenterne garanteres minimumspriser for kvoterede mængder af sukker. Samtidig opretholder EU høje toldsatser ved import af sukker til EU, hvilket betyder at prisen på sukker ligger væsentligt – ofte 2-3 gange – over prisen på verdensmarkedet. Konsekvensen er, at de Europæiske forbrugere både betaler overpris for sukker i butikkerne og samtidig via skatten betaler de direkte udgifter ved EU’s sukkerpolitik. I alt anslås dette at koste 1.5 milliarder Euro om året.

Samtidig er EU’s sukkerpolitik indirekte med til at støtte eksporten af overskudssukker fra EU som dumpes på verdensmarkedet. Dette sker samtidig med at de høje toldsatser forhinder import af sukker til EU. I praksis betaler EU’s forbrugere og skatteydere for at livsbetingelserne for fattige sukkerdyrkere i U-landene bliver ødelagt.

EU’s sukkerpolitk er grundlæggende umoralsk og bør afskaffes hurtigst muligt. Det er et åbent spørgsmål, om det overhovedet kan betale sig at dyrke sukker i Europa.

Det er muligt at købe sukker som ikke er dyrket i Europa i de fleste butikker. I Europa dyrkes der kun sukkerroer, så alt rørsukker vil være importeret fra lande uden for EU. I mange butikker fås desuden Max Havelaar rørsukker, hvilket bl.a. betyder, at de bønder i fattige lande, som har dyrket sukkeret, har fået en ordentlig pris.